Regler for isbanearrangementer 2010

28.01.2010 Hermed regler for isbanearrangementer i 2010.

Der må kun være 1 bil med max. 2 personer på prøven ad gangen.
Ingen uindregistrerede biler

Arrangøren skal kontrollere tilladelserne fra motorkontoret for biler som vil deltage på prøvemærker. Klubben er ansvarlig for at kørslen på prøvemærker sker lovligt, og DASU kan kræve dokumentation herfor i op til 6 måneder efter arrangementet. Data fra det dokument som medfølger prøvemærkerne skal derfor som minimum noteres. Bedst vil være en fotokopi, hvis muligt.

Kører og evt. passager skal anvende styrthjelm
Krav til styrthjelm er minimum DS, SIS eller E-mærket, hvilket betyder at almindelig knallerthjelm kan anvendes.

Ingen børn i bilen som ikke er store nok til at sidde i en normal sele uden hjælpemidler (fx selepude) i henhold til gældende lovgivning.

Der skal udfyldes en ansøgningsblanket pr. arrangement, og løbslederen skal være i besiddelse af min. en gyldig OF 344.

Forsikringsafgiften er kr. 2000,00 pr. klub for 2010 sæsonen. PR-lister/ deltagerlister skal udfyldes og returneres DASU’s sekretariat. Listerne skal være sekretariatet i hænde senest 8 dage efter arrangementet.