Dansk Automobil Sports Unions eliteudvalg har overfor bestyrelsen ansvaret for elitearbejdet i DASU i samarbejde med Team Danmark.
Eliteudvalget er ansvarligt for udvælgelse og den sportslige udvikling af talenter med potentiale til topplaceringer indenfor alle sportskategorier.
Eliteudvalget er af DASUs bestyrelse bemyndiget til at indstille kandidater, som skønnes egnede til at modtage støttemidler fra Team Danmark.
Eliteudvalget er af bestyrelsen bemyndiget til at tildele støttemidler stillet til rådighed af DASU og/eller Danmarks Idræts-Forbund til enkeltpersoner, som udvalget skønner, har de nødvendige evner eller potentiale til at blive en del af eliten i dansk motorsport.
Eliteudvalget tildeles DASU's samlede budget for elitearbejdet.
Til at gennemføre udvalgets beslutninger og varetage det daglige arbejde er Bo B. Nielsen udpeget som sportschef.